Menneskerettighedernes æstetik
Akademisk kvarter – tidsskrift for humanistisk forskning
Menneskerettigheder har en historisk, kulturel og politisk-juridisk baggrund, men de er i dag mere relevante end nogensinde i en bred kulturel kontekst. Som Michel Ignatieff har formuleret det, så har især idealet om menneskerettigheder gennemgået en ”revolution” i anden halvdel af det 20. århundrede; hér ekspanderede menneskerettighederne fra at være et begrænset begreb, anvendt af internationale institutioner som for eksempel FN, til at være et bredt socialt begreb, der kunne bruges af en række sociale græsrodsbevægelser og individuelle aktører. Menneskerettigheder er rodfæstet både i national og international lovgivning og repræsentationen af dem er både inspireret og påvirket af hverdagens æstetik og af politisk kultur.
Udviklingen af rettighederne i anden halvdel af det 20. århundrede var blandt andet inspireret af begivenhederne omkring 1989. Som Francis Fukuyama hævdede i sin kontroversielle og præcise diagnose, så slap 1989 liberalismens kræfter løs på hele verden. Menneskerettighederne var en del af denne ekspansion, men også i stigende grad del af en modreaktion iscenesat inden for og uden for den vestlige verden. Den fase, vi står i nu, er måske en fase, hvor den interkulturelle dialog om menneskerettighederne først lige er begyndt.
Individualisering og kulturel differentiering er, som både Fukuyama og Samuel Huntington har argumenteret for, funderet i det sene 20.århundrede og det 21. århundredes internationale politiske kulturs diskurser, ideer og praksisser. Gennem et fænomenologisk vokabular, kunne man sige, at man finder ’rettighedernes livsverden’ - en hverdagskulturel praksis, der er dybt påvirket af global kultur, der er til stede overalt, ikke bare i politik, men i kunst, reklamer, romaner, film, elektroniske medier, på internettet, i livsstilsmagasiner, i moden og i den journalistiske reportage. Vi har set menneskerettigheder fungere som eksplicit eller implicit undertekst for eksempel i reklamer for Nike og i Benetton, vi ser det i Renzo Martens’ kontroversielle film Enjoy Poverty, i Das Beckwerks Selvmordsaktionen og i moderne overvågningskunst à la Hassan Elahi.
Dette nummer af Academic Quarter vil fokusere på de mange forskellige dimensioner af ”menneskerettighedernes æstetik”. Der findes dog allerede noget litteratur om dette, bøger som fx D. Soyini Madisons Acts of Activism: Human Rights as Radical Performance (2011), Lynn Hunts Inventing Human Rights (2007) og Joseph R. Slaughter Human Rights Inc. The World Novel, Narrative Form and International Law (2007) og artikler som f.eks. Giovanna Borradori's ”Tiny Sparks of Contingency: On the Aesthetics of Human Rights” (2012).
Temanummeret vil udvide dette fokus: hvor finder vi repræsentationer af rettigheder i vores daglige miljø? - for eksempel indbygget i visuelle, auditive og tekstuelle rum, hvordan ser de ud? Er de med til at give rettighederne et naturaliseret præg som ’forudgivne’, eller udfordrer de vores forståelse af, hvad rettigheder er? Hvordan skal vi forstå repræsentation, som både er fiktionelt (film, bøger, videospil) og handler om fiktionens forbindelse til ’fakta’: virkelige historie, begivenheder og vigtige overtrædelser af rettigheder? Hvordan forstår vi vores samtid gennem menneskerettighedsdiskurser? – er menneskerettigheder en masterterm, som Arjun Appadurai siger, eller en ”cultural dominant”, som Fredric Jameson ville kalde det?
Hvad er egentlig rettighedernes æstetik og kultur? – og hvordan ser den tekstuelle, intellektuelle historiske, den kritisk-teoretiske, den sociologiske, filosofisk-æstetiske, den æstetik- og medieanalytiske udforskning af dette ud? Bidragydere opfordres til at udforske menneskerettighedernes æstetik ud fra forskellige faglige udgangspunkter: kulturstudier, mediestudier, sociologi, historie, kunsthistorie, filmstudier, diskursteori, litteraturvidenskab, filosofi og intellektuel historie eller andre relevante fagområder.
Redaktionen inviterer artikler fra forskere på tværs af humaniora og samfundsvidenskaberne der arbejder inden for de ovenfor angivne anvisninger.
Forslag til artikler
Forslag til artikel, inkl. abstract på 150 ord, sendes til og Karen-Margrethe Simonsen og Ben Dorfman senest d. 1. juni 2012.
Accepterede artikelforslag – der følger Harvard System Style Sheet – sendes til redaktionen senest d. 1. august 2012, hvorefter de vil blive sendt til anonym bedømmelse. Artiklernes omfang er 15.000-25.000 tegn, inkl. mellemrum (ca. 3.500 ord).
Tidsskriftet udkommer december 2012.
Akademisk kvarter blev bibliometrisk autoriseret i 2011.